torsdag den 29. december 2011

LA PETANQUE

Den hyggeligste lille franske café, den ligger lige til venstre når man går ned af trappen fra Décor. Der en dejlig stemning, og så er søde yannick (ejer) altid venlig og snaksalig. Det er et créperie med både hovederetter og søde sager, og det er så lækkert!

mandag den 26. december 2011

JANUARS UDSALG

Efter en lang og travl julemåned hvor vi alle har stresset rundt og brugt mange penge på julegaver, kunne vi da godt bruge noget udsalg.. Det kommer der i Décor i det nye år.. Det starter i Januar, så kom ind og kig.
Forresten havde jeg en meget flot vintage bluse med sorte blonder på til juleaften.. Og den er selvfølgelig fra Décor! Som i nok ved er jeg i Décor hvert tirsdag, men ikke lige i morgen.. Jeg skal have noget privat undervisning på min hest, men jeg er selvfølgelig på banen igen næste tirsdag.

tirsdag den 20. december 2011

PHOEBE&LAURA

De to søde piger bor begge på frederiksberg og er 15 år gamle. De er ved at afslutte 9.kl, på skolen ved Bülowsvej. Den ene hedder Laura(På første billede-højre) og den anden Phoebe(På første billede-venstre).. De har idag været endnu engang inde i Décor. Og jeg kan sige at de elsker butikken lige så højt som jeg gør.. Jeg lavede et lille interview med de to dejlige piger, og det får i så her. Jeg har også fået taget en masse billeder hvor de prøver forskelligt tøj, som i kan se i næste indlæg.. Enjoy.

Kan i beskrive hvordan det er i Décor? Sæt ord på..
Phoebe: Det er intimt og hyggeligt. Så snart man træder ind ad døren føler man sig hjemme og meget godt tilpas. Man kan mærke at tøjet har meget historie og så elsker jeg musikken.

Laura: Hvis jeg skulle sætte 3 ord på Décor, skulle det være: Stemningsfyldt, hjemligt og fascinerende.

Hvad er det bedste du har fra Décor?
Phoebe: En lækker sort cocktail kjole fra 60'erne.
Laura: Knapper, farvede bånd, fine blonder og palietter!

Hvis i skulle vælge én ting fra Décor, her for tiden. Hvad skulle det så være?
Phoebe: Den flotte Alberta Ferreti kjole!
Laura: En af de lækre skindtasker..

Hvad er det bedste ved Décor?
Phoebe: At man virkelig kan mærke at Lone brænder for butikken og kunderne!
Laura: Helt enig, man kan virkelig se, at det er hendes passion. Og så selvfølgelig tøjet!




onsdag den 14. december 2011

NEW IN

Ja, her har jeg så iført mig den fineste krave! Og der er mange flere.. Pernille Rosendahl var forleden inde og købe en hel masse, faktisk en hel kasse. De er super fine til et enkelt lækkert sæt! Der er både broderier, og nogle der bare er helt plane. Det er sindsygt populært at gå med dem, og de går både til festligheder og hverdag. Man bestemmer selv hvordan man sætter dem, og hvad man har på til. Kort og enkelt et musthave!


lørdag den 10. december 2011

UPDATE

Burberry, Lanvin, Chanel og meget mere.. Gammelt fint vintage tøj og lækre Burberry trendscoats.
Butikken er fyldt med fornemme varer, både til herre og damer. Og parfumer? Ja da, fra f.eks Marc Jacobs og Gucci. Forresten skal min farmor (Lone), ud på et bo imorgen efter en masse dejlige nye varer til butikken.. Så kom ind og kig i løbet af ugen, for når der kommer nye varer så går det hurtigt. På tirsdag kommer jeg (igen) ind i Décor, så stil endelig en hel masse spørgsmål


tirsdag den 6. december 2011

HELENA CHRISTENSEN OM DECOR

Helena Christensen som tit kommer i Décor, har udtalt sig om butikken og Lone til Costume..

,, Decor, verdens bedste vintage butik. Og den bedst skjulte. Har slet ikke lyst til at nævne den men ejeren Lone, er så sød. Og butikken er som en slikbutik for vintage-elskere" 




onsdag den 23. november 2011

Vinteren er på vej..

Ja det er den, og det er Décor klar til! Der hænger alt fra tonsvis af lækre pelse til lange flotte frakker!
På billedet ses et udvalg af vinterjakkerne, så kom ind og kig!

tirsdag den 22. november 2011

mandag den 21. november 2011

Åbningstider og adresse

Mandag: Lukket
Tirsdag: 12-18
Onsdag: 12-18
Torsdag: 12-18
Fredag: 12-18
Lørdag: 10-17
Søndag: Lukket
I juleperioden vil der være åben alle ugens dage

Adresse:
Rømersgade nr.9, 1662 København K

Tlf: 33 14 80 98

søndag den 20. november 2011

MONTANA

For knap en måned siden, var Montana (reoler) inde og optage en smuk film i Décor, det har skabt mange gode kunder og megen dejlig omtale.

Link til film

http://www.montana.dk/en/Living/film/advertising/vintage/

Lone Riis

Indehaver af Décor er Lone Riis som grundlagde forretningen i 1989 men som har arbejdet indenfor mode, antikviteter og kunst siden hun var ganske ung. Hendes liv har givet hende en kolossal viden om vintagetøj, mode og antikviteter. Det hele startede da hun som ganske ung blev opdaget som model og rejste Jylland tyndt med reklameshow med kunstnere såsom Otto Brandenburg, The Clifters and Hannah Bjarnhof. Hun mødte den danske modeskaber Jean Voigt i disse år og det blev til et langt samarbejde om mange forskellige opgaver og projekter.

Jeg er selv barnebarn af Lone Riis, og jeg kan 100% ærlighed sige at hun er lige så modebevidst og sej, som for 25 år siden..









Indenfor hos Décor...



Det her kommer til at være en blog om alt hvad der foregår i den fantastiske vintage forretning - Décor, inde i Rømersgade. Det er min Farmor, Lone Riis der ejer det såkaldte store skattekammer. Jeg arbejder selv i butikken, hvilket er fuldstændig fantastisk. Vi får nye unikke varer hver dag, og her vil i få et indblik i hvad det er vi får ind.
Mit navn er Alberte Holm, og det er mig der kommer til at køre bloggen her..

I kan også tage et kig på décor's hjemmeside - http://www.decorvintage.dk/